Fredag d. 3/03/17 arbejdede vi med designøvelsen "The Customer Journey". Hertil fokuserede vi på at mappe den rejse/process som brugeren tager ud på, når de skal havde lavet et budget hos deres bank.

"The customer journey map is an oriented graph that describes the journey of a user by representing the different touchpoints that characterize his interaction with the service."

Designøvelsen lærte os, at bankens servies med at få dannet et budget har mange "touchpoints", hvilket gør interaktion - mellem banken og brugeren - længere og mere omfattende end vi havde forventet. Derudover lærte designøvelsen os, hvordan man kan dykke ned i en simpel service og virkelig få udforsket de forskellige "touchpoints", der kan findes i interaktionen med den udvalgte service. Designøvelsen skabte et større perspektiv i forhold til alle de forskellige trin under brugerens "journey" ved at få skabt et budget. Dog skal der tages højde for at rejsen blev dannet udfra vores egen forventninger til de trin den udvalgte person finder under rejsen; og er derfor ikke understøttet af nogen form for data.
Det positive ved dette er at man, indbyrdes i gruppen, for diskuteret ens synpunkter og på det tidspunkts forventninger til hvordan processen forløber, fra start til slut, og som i vores tilfælde betød at disse forventninger/modstridigher kunne danne udgangspunkt for spørgsmål/undersøgesselområder, til det kommende feltarbejde.

Note: For at forholde de to interviewet personer anonyme bliv de henholdvis bliver tiltalt som Henrik og Bjørn. Det følende tekst er blot udvalgt konklusioner fra dataet af feltstudiet, som vi fandt interessante udfra diskutionerne, der blev foretaget lige efter feltstudiet.

Ved at interview Henrik har vi fundet af at han foretrækker en online form for "informations-kanalen" - mellem banken og bruger. For at gøre bankens services mere effektivt vil Henrik helst have mindre face-to-face, idet han finder tjenester såsom netbank og online chat mere effektivt. Chat funktionen er Henrik især glad for, idet det kan gemmes og funkgere som dokumentation for samtalen. En chat i hans perspektiv er mere personlig, hvilket han foretrækker - dette skyldes det er mindre formelt.
- Henrik har skiftet bank før, hvilket skyldes de "loyalitet-goder" samt renter bankerne tilbyder.
- budget styres "gefuhlen", som ofte er en handling af resultatet af et forbrug.

Under interviewet med Bjørn fandt vi ud af han foretrækker penge i en fysisk form, hvilket skyldes der er lettere for ham at holde styr over hans forbrug, når penge er håndgribeligt for ham. F.eks. hæver Bjørn et bestemt beløb hver gang han tager ibyen, hvilket er det budget han har planlagt at bruge. Derudover finder Bjørn ikke meget interesse ved bankers services. Dette skyldes banken, i hans perpektiv, kun har et formål ved at opbevare penge samt deres tjenste med at give lån. Idet Bjørn ikke kan blive erklaret egnet til at tage lån hos banken de næste 10 år, på ground af personlige årsager, mister banken en del af deres funktionen i forhold til Bjørns interesse.

Torsdag d. 09/03/17 gennemgik vi det indsamlet data fra interviewsene den forrige dag. Hertil opstillede vi et 'Framework' over de forskellige patterns, som kom til udtryk i den empiri vi havde samlet. Vores fremgangsmåde til dette, var ved vi først 'defined' dataen vi havde samlet, lavede emparatives (keywords), som f.eks. "sikkerhed", "uformelt", "konto kig" og "dovenskab. Udfra disse keywords skabte vi designprincipler som kan ses på billedet ovenfor. Til sidst, udformede vi designideer baseret på de førnævnte designprincipper. Alt dette, var primært baseret på den empiri vi havde indsamlet.

Fredag d. 10/03/17 fik vi videre arbejdet med at skabe et framework over det indsamlet data. Hertil arbejde vi med en anden tilgang end den forrige dag, hvori fokus var at skabe relevante designideer. Under dette framework prøvede vi at gå mere abstrakt til værks med vores designprincipper og idégenerering. Dette åbnede for en mere kritisk syn på de forskellige pattens, som kom til udtryk i det indsamlet data fra feltstudiet. Her var det meget fokus på aspektet mellem det formelle og uformelle - og hvordan vi kunne ændre på dette via forskellige produkter. Disse designidéer kan ses i de følgende billeder.

I løbet af de seneste par uger har vi foretaget en proces i at indsamle viden omkring fænomenet forbrug i relation til vores designudfordring: "The Economic Experience". Udfra det indsamlet data har vi fået udarbejdet et framework, hvori forskellige emner kom til udtryk. Dette var henholdvis:
- dovenskab
- uformelt/formelt
- sikkerhed

Efter diskussioner omkring de mønster, som der kom til udtryk i vores data, har vi valgt at fokusere på fænomenet sikkerhed. Dette designvalg har medført at vi skulle genoverveje vores vision: lave et tangible artefakt, der fokuser på at gøre forbrug mere gennemskueligt for brugeren. Istedet for at fokuserer på udelukkende forbrug, så er det forbrug i relation til sikkerhed. F.eks. hvordan opstår sikkerhed i forbindelsen med forbrug - eller hvad er sikkerhed, når vi taler om forbrug? For at skabe mere viden omkring fænomenet lavede nye vi imperativer og design principper. De nye imperativer er som følge:
- Oplevelsen/Følelsen
- Anonymitet
- Tid/Besværlighed.

Vores plan er nu, at foretage nye interviews og få uddybet de nye imperativer, som så skal bruges til Prototyping senere i forløbet.

I vores designproces har vi bevæget os for at arbejde med fænomenet forbrug til fænomenet sikkerhed. I forbindelse med forbrug menes der handlingen hvori personer anvender en eller anden form for services til at henholdsvis enten at skabe overblik, bruge, og opbevare ens økonomi. I den første del af designprocessen har vi arbejdet udfra den ovenstående forståelse af forbrug og undersøgt fænomenet ved interviews. Forbrug ud fra de interviewed personer har mest relation til emner såsom konto kig, sikkerhed, dovenskab og det formelle samt uformelle. På bagground af gruppens diskussioner omkring vores findings af fænomenet forbrug har vi valgt at arbejde med videre med fænomenet sikkerhed.

Ofte når brugeren tænker på forbrug, så kan det blive relateret over til aspektet af sikkerhed. Når brugeren f.ek.s anvender konto kig, bankoverførsel, betaler enten elektronisk eller kontant, laver budget, så spiller sikkerhed ubevidst eller bevidst en rolle for dem. Enhver handling indenfor de nævnte ting vil brugeren gerne vide at deres handling ikke kan blive misbrugt i en eller anden form.

Mathias er en ung studerende på 22 år. Han bor i Aarhus Nord og er en jura studerende, som bruger sin fritid på studiet og arbejdet i Fitness world.

Interviewspørgsmålene var anderledes fra forrige interviews. Vi havde observeret et mønster omkring fænomenet sikkerhed og i den anledning skrev vi nogle nye spørgsmål. De gamle spørgsmål blev dog beholdt da vi fortsat ønskede at observere om lignende mønstre forekom.

Mathias bankfilial ligger på fyn så skal han i kontakt med banken er han afhængig af at det kan foregå digitalt.

Igennem interviewet erfarede vi at Mathias er meget glad for cyklen (og især cykellåsen) da den føles håndgribelig. Han huskede altid sine cykelnøgler, dog glemte han af og til sine husnøgler. En af vores konklusioner på det er at han altid kan ringe til sin roomie og låne husnøgler, men glemmer han hans cykelnøgler er det point of no return.

Desuden fandt Mathias fingerprint på hans telefon yderst sikker, da han sagde at det er kun ham der har hans fingeraftryk.

Udfra diskussioner har vores vision ændret til føglende: Vi ønsker at skabe debat omkring fænomenet sikkerhed. Med dette menes der den oplevelse af sikkerhed som brugerne oplever under adgang til konti. Vi vil illustrere dette gennem et fysisk artefakt, som ikke nødvendigvis skal løse et problem, men i stedet skal anses som værende kritisk.

Derudover har vi reflekteret over vores design journey fra at fokuserer på forbrug til at arbejde med at skabe følelsen af sikkerhed. Dette skyldes at under vores feltstudier med fokus på forbrug fra brugeren perspektiv har der væres findings omkring sikkerhed, som er blevet valgt at arbejde viderer med.

Peter har arbejdet 8 år i Danske Banks sikkerhedsafdeling, IP business security, Udviklingsafdeling. Hvorimod Lars har været lidt længere tid på banen. Lars har arbejdet 28 år i Danske Banks sikkerhedsafdeling, udvikler, projektleder, senior arkitekt, 90'erne sikkerhedssystemer. Lars har hjulpet med at udvikle NetID, nemID, Svensk ID og Norsk ID.

Sparringen med disse to erfarne personen - indenfor fænomenet sikkerhed - har givet meget større indsigt i hvilke aspekter der påvirker oplevelsen af sikkerhed. Derudover hvordan Danske Bank og deres sikkerhedsafdeling arbejder med nutidlige samt fremtidlige sikkerhedsløsninger. Til sidst har vi fået indsigt i nye aspekter vi skal have i tænkerne, når vi arbejder videre på designprojekt. Detter er f.eks. aspekter såsom;
- det er kombination af multi-factor authentication, som er den bedste form for sikkerhed (iføgle Peter og Lars).
- Danske Bank har svært ved at få implenteret en digital indrolering i deres nye produkter.
- lovmæssige krav sætter begrænsinge indenfor deres udvikleing af sikkerhedsløsninger (f.eks. lovmæssigt krav om stærk to faktor).
- brugeren er ofte brugen som formindsker sikkerhedsaspektet. Med dette menes der f.eks. fejl 40.

Den nyværende vision lyder som følgende; Vi vil med en kritisk tilgang skabe debat omkring illusion af sikkerhed i forhold til authenticators (adganggodkendelse).

Lockness arbejder med at skabe følelsen af sikkerhed hos brugeren eller med andre ord at lave en illusion af sikkerhed. Dette er sikkerhed i forhold til at brugeren skal genenm en indroleringsfase for at skabe deres egen personlige og digitale identitet

Vores første fase med at få udvilket vores designkoncept har fokus på at få skabt vores fysisk inroleringsmetode. Dernæst kommer er fokuset at få visualiserinet dataet fra brugeren med en kritisk metode, så brugeren opfanger vores design prøver at belyse aspektet af sikkerhed blot er en illusion.

I løbet af ugen har gruppen arbejdet med at udvikle en fysisk prototype, som har til formål at skabe ilusionen af sikkerhed hos brugeren samt indsamle personlig data til visualisering af vores kritiske tilgang omkring oplevlelsen af sikkerhed.

For at prototypen skaber ilusionen af sikkerhed skal den udgi sig for at være en sikkerhedsløsning, som har taget form af en box. Vaglet af formen skyldes at vi tænkte kunne skabe associationer til blackbox, hvori brugeren reel teknolgien, som gør at vores desgin er god en sikkerhedsløsning. Derudover har vi valgt at anvende (nærmere visualiser) tre former for sikkerhedsmetoder, hvilket henholdvis er PIN-kode, fingeraftryk og irisscanner.

Ved at have fået fremvist vores prototype og designkoncept kan vi konkluderer at samtlige personer fandt vores emne rigtig intersant. Der var stor enighed omkring at vi skulle fastholde vores kritiske tilgang på at sikkerhed blot er en illusion. Derudover kan det konkluderes at vi have foksus på følgende konteksten, formen, og formidlingen af vores kritiske tilgang og budskab.

Selve formen af vores prototype fungerede godt. Der var ikke rigtige nogle andre foreslag til ændring af dette.

Det der skal kigges på er hvordan vi forbedre feedback i procesen hvor brugeren anvender vores fysiske box. Dette kan bidrage med en større tryghed omkring designet og protoypen, hvilket kan medføre at følelsen af sikkerhed forbedres. For netop at forbedre dette skal der også kigges på visualiseringen af boksen. Det kan evt. fremstå ligesom "Phone Safe", da denne box fremstår som sikker.

Der skal også tages højde omkring vores formidling af konteksten. Det være fokus området for det videregående arbejde. Det væsenligt at vi kan få visualiseret brugerens personlige data i form hvori det kritske udtryk fremstår. blablablabla

På bagground af feedback af vores prototyping session har vi udarbejdet en plan for det videregående arbejde. Planen har fokus på føglende:
- at genlave den fysiske bok med bedre feedback
- at lave en introduktion video til boksen
- at lave en datavisualisering i processing til at formilde det kratiske aspekt

I vores nuværende samfund er niveauet af sikkerhed højt. Det tror vi i hvert fald - men er vores personlige oplysninger, så godt beskyttet som vi tror? Eller er sikkerhed blot en illusion? Vi tror, at følelsen af sikkerhed kan blive narret og manipuleret hos den almene bruger. Sikkerhed i vores samtid bliver stærkt påvirket af faktorer som sprog, farver, former og professionalisme. Vores desisekoncept, Identification Box, har til formål, at gøre brugerne opmærksomme på hvem og hvad de giver frivilligt giver deres personlige data til. Designkonceptet er baseret på indrullerings process hos banken - en situation, hvor banken skal bekræfte hvem du faktisk er.

For at formilde vores budskab indeholder vores designkoncept tre forskellige dele. Disse tre dele er tæt koblet sig op ad hinanden. Den første del er en introduktions video. Den anden del er en selve prototypen. Den sidste del er en visualisering af brugerens personlige data, hvilket er en selvlavet pinkode, ens fringeraftryk og iris.